Hvem skriver du egentlig til?

by Rikke Moos

Du vil gerne skabe en bogsucces, ikke?

SHvem skriver du egentlig til?å er du nødt til at have et klart billede af, hvem din kernemålgruppe er. Du er nødt til at stille skarpt på, hvem det er, der virkelig har glæde af at læse din bog. Hvem det er, du virkelig gør en forskel for.

Er det enlige mødre, der gerne vil starte selvstændig virksomhed? Er det coaches, der hjælper folk med at finde balancen mellem arbejde og privatliv? Eller er det virksomhedskonsulenten, der arbejder med ledelsesudvikling i danske vækstvirksomheder?

Kort sagt: HVEM ER DET HELT PRÆCIST?

Hvorfor er det så vigtigt? Det er det af flere årsager …

Forsøger du at ramme alle – rammer du ingen!

For det første har du selv brug for at have målgruppen klart afgrænset, så du ved hvem du skriver til. Hvis du forsøger at ramme alle, rammer du ingen. Det er måske nok at overdrive, men ikke desto mindre er der et gran af sandhed i det. Hvis du ikke giver læseren en oplevelse af, at du kender til hendes verden og forstår hendes problemer og udfordringer, får du hende aldrig helt på krogen.

Men omvendt, jo klarere et billede, du har af din læser, desto nemmere vil du have ved at vise med dine ord, at du er i stand til at sætte dig i hendes sted og overbevise hende om, at du kan hjælpe hende med at løse hendes problem eller udfordring. Du og din bog bliver med andre ord langt mere troværdig og interessant i hendes øjne, når hun oplever, at du er der for hende.

Er der et marked for din bog?

For det andet har de forlag, du eventuelt sender dit bogoplæg til, en forventning om, at du har defineret din målgruppe klart og præcist. De vil vide, hvem din kernemålgruppe er, så de kan vurdere, om der er et marked for din bog. Det har du i øvrigt også brug for at vide, hvis du udgiver på egen hånd!

Værdi, værdi, værdi

Ud over at sætte ansigt på din kernemålgruppe, skal du også gøre dig nogle tanker om, hvad læseren får ud af at læse din bog. Hvilket problem vil den kunne løse – eller være med til at løse – for en læser i din kernemålgruppe? Hvad kan læseren, når hun har læst din bog? Hvilken værdi giver den hende?

Det er vigtigt, at du får styr på disse spørgsmål, da svarene på dem er afgørende for, om din bog har bestsellerpotentiale eller ej. Og når du kender svarene, skal du naturligvis bruge dem i din markedsføring, så du også får formidlet, hvad udbyttet ved at læse din bog er.

God arbejdslyst!

Rikke Moos

{ 2 comments… read them below or add one }

Leave a Comment

Previous post:

Next post: