Drukner dit bogprojekt i planer og perfektionisme?

by Rikke Moos

Kender du typen, der bruger måneder på at lægge planer, så hun er helt sikker på, at der er taget højde for alt? At hun er 100 % dækket ind, inden hun handler?

Det gør jeg. For jeg har selv været en af slagsen. En af dem, der allerhelst vil have, at tingene er helt perfekte og velgennemtænkte, inden de bliver sluppet løs. At der ligger en detaljeret køreplan for hvert enIf not now when?kelt trin i processen.

Det dur bare ikke, hvis du vil skrive bøger …

Forstå mig ret … god planlægning og grundighed er vigtige forudsætninger for, at din bog bliver en succes. De er med til at give dig ro og overblik, så du har mere overskud til at være kreativ i skriveprocessen. Har du læst indlægget Godt skrivetip: Sådan spiser du en elefant, ved du, at jeg er varm fortaler for begge …

Den perfekte bog findes ikke

Men planlægning og grundighed kan også være destruktive for dit bogprojekt, hvis de bremser dig i overhovedet at få taget hul på skriveprocessen, fordi du liiige skal have researchet lidt mere – eller liiiige skal have lavet en detaljeret skriveplan (som du selvfølgelig er nødt til at bruge to dage på at plotte ind i kalenderen), før der er tid til skriveriet.

Som sagt: det dur bare ikke, hvis du vil skrive bøger.

Hvis du vil udgive en bog, må du indse, at det er umuligt at skrive den perfekte bog. Den findes ikke. Så hvorfor ikke bare droppe præstationsangsten og få taget hul på skriveprocessen? Du kommer alligevel til at redigere i din tekst senere …

God skrivelyst!

Rikke Moos

PS: Jeg kan ikke prale af, at jeg selv har smidt perfektionismens blytunge kåbe helt – det gør jeg nok aldrig. Men jeg lader den ikke længere bremse mig, fordi jeg har erfaret, at handling skaber forvandling. Og at de fejl, jeg begår undervejs, blot er trædesten på min vej mod de mål, jeg har sat mig.

{ 5 comments… read them below or add one }

Leave a Comment

Previous post:

Next post: